Archive

Tag Archives: oreo

For et par fødselsdage siden fik jeg en (meget stor og tung!) ismaskine med kompressor af min kæreste. Jeg er blevet pjattet med at lave is, og en af mine yndlingsopskrifter er denne med Oreo. Jeg synes selv, at isen bliver for fed, hvis den laves på piskefløde, så jeg bruger en blanding af madlavningsfløde og mælk. Sukkermængden kan man også regulere efter smag og behag. Oreo kiksene er ret søde i sig selv 🙂

Opskrift til 2 portioner
2 past. æggeblommer
ca. 1 del rørsukker (bliver klart bedst med rørsukker frem for alm!)
2,5 dl (madlavnings)fløde
1,5 dl mælk
4 oreo kiks

Æg og sukker piskes godt sammen. Mælk og fløde tilsættes. Massen puttes i ismaskinen (man kan godt lave det uden en ismaskine, men det bliver ikke nær så godt). Oreo kiks hakkes efter behag (jeg gør dem til krymmel i en minihakker) og vendes i den færdige is.
Man kan vælge at spise isen direkte fra maskinen. Alternativt laver man isen lidt i forvejen og smider den i fryseren, så den bliver hårdere. Det tager den ikke skade af. Oreo stykkerne bliver lidt blødere og kageagtige på den måde.

// Julie