Archive

Mit seneste scoop

Jeg beklager stilheden på bloggen de seneste dage, men Maria er som bekendt “out of office”, og jeg har haft drøntravlt med årsfest på arbejdet i går. Puha jeg er så småt ved at komme til mig selv efter en lang dagen derpå. Jeg er glad for, at jeg ikke lykkedes med at finde en ny kjole, da min bordherre allerede ved hovedretten valgte at tabe rødvinsflasken ud over mig 🙂

I torsdags fandt jeg til gengæld denne fine top fra Karen by Simonsen. Elsker farverne og mønstret. Den er så fin til min blå højtaljede Hugo nederdel i hvert fald. Har det flotteste vandfald på fronten. Den skal nok blive et hit til sommer 🙂

// Julie

20120609-220758.jpg

20120609-220745.jpg

Advertisements

I denne weekend er der outlet i Valby Hallen. Jeg bor ret tæt på, så valgte lige at tage et smut forbi til eftermiddag. Der var åbenbart ret lang kø det meste af dagen, men da jeg kom 1½ time før luk, gik jeg direkte ind. Der var desværre ikke så meget lækkert at komme efter, men jeg faldt alligevel for denne a-formede nederdel og fine top med katte til 250 kr. pr. del.

Ved udgangen fik man et gratis Costume og Woman fra april måned, som jeg ikke har fået læst før, så turen var bestemt ikke helt forgæves, selvom jeg må indrømme, at udvalget var lidt skuffende 🙂

// Julie

I dag startede jeg på mit nye job. Fik denne fine buket blomster og en rigtig dejlig velkomst i det hele taget. Det skal nok blive godt, selvom det altid er lidt angstprovokerende at starte nyt job. For at “dulme” mine nerver lidt, var jeg forbi Magasin i går, da jeg havde på fornemmelsen, at min elskede Sonia taske ville være sat ned i forbindelse med deres SuperBazar – og ganske rigtigt var den nedsat med 25 %. Jeg kunne ikke finde argumenter imod at købe den, så nu er store Sonia flyttet hjem til mig og lille Sonia 🙂

// Julie

Her er mit første køb fra Milano. Jeg gik forbi dette armbånd en del gange hos Chloé standen i Rinacente, inden jeg blev enig med mig selv om, at jeg bare måtte eje det. Jeg har et meget smalt håndled og kan normalt aldrig passe onesize armbånd – men dette sidder perfekt. Det må være et tegn 😉 Jeg elsker enkle smykker og synes at de små fine hjerter, der diskret staver Chloé, er noget af det fineste.

 // Julie