Om at flytte væk fra sit netværk…

De seneste uger har jeg savnet min familie og venner, mere end jeg nogensinde har oplevet, imens jeg har boet i Jylland. Jeg tror at dette skyldes, at det først er nu, at det er gået op for mig, at de ikke lige er rundt om hjørnet… Mit første år i Jylland har været hektisk, da jeg har haft meget travlt hos hummel, og derfor ikke har haft så meget energi til at dyrke mine venskaber efter arbejde, og heller ikke har haft så meget tid til at tænke over min ”nye” situation.
Som de fleste af jer ved, er jeg flyttet til Jylland, fordi min kæreste spiller fodbold herovre. Det er en af de bedste beslutninger jeg har taget, da det har givet mig muligheden for at arbejde for en fantastisk virksomhed, opleve en anden del af Danmark og selvfølgelig dele hverdagen med min kæreste.

Bagsiderne er der dog også, og som sagt ovenfor har jeg forladt mit netværk på Sjælland, og er gået fra at se min familie og mine veninder næsten hver dag, til at se dem få gange om måneden. Dette er klart det hårdeste ved at være flyttet.

Det er også gået op for mig, at jeg er for dårlig til at give udtryk for mit savn, og jeg har derfor besluttet mig for, at tage til KBH mere end jeg har gjort hidtil. Samtidig har jeg dog også besluttet mig for, at forvente mere af min familie og venner, da jeg ofte føler, at det kun er en mulighed at ses, hvis det sker på Sjælland. Turen er lige dyr og lang begge veje, og selvom jeg har taget beslutningen om at flytte, er jeg ikke alene om at holde et forhold ved lige. Det skal også siges, at jeg har været dårlig til at opfordre folk til at komme, da jeg nok har været lidt bange for, at få en afvisning.

Til dem derhjemme på Sjælland: jeg savner jer!

– Er der nogle af jer, der har stået i en lignende situation?
– Og hvordan håndterede I denne?

// Maria

I have now been living i Jylland for more than a year, and can now really feel the tradeoffs by this decision. It is one of the best decisions ever, because I have a nice job, I get to know new people, and spend my everyday life with my boyfriend – I just miss my family and friends more and more, and have now decided to visit Copenhagen more often to see them.

20120727-180259.jpg

2 comments
  1. Åh, hvor er du bare dejlig ærlig søde Maria! Det er skønt, når man har tid til at mærke efter i maven og mærke, at man savne sine kære og nærmeste, når de er langt væk, Jeg kender alt for godt til denne situation (som vi også har talt om en hyggelig aften på Råbar), og somme tider virker det som om, at der er længere fra A-B end omvendt.. Men tror det eneste rigtige er, at give udtryk for det, som du gør her, vær ærlig og fortæl, at du savner og at du også ønsker besøg..!!! Jeg tror på, at ingen gør noget i ond mening, men det er jo altid lettere at du/jeg kommer “hjem”, for så kan vi lige ses, når du alligevel er her.. Men mit råd; gør dine kære opmærksom på det, for de savner helt sikkert også dig!!❤

    • Hej Jeanette,

      Du har helt ret. Det var virkelig hjulpet at få ytret mig og fortalt de nærmeste at jeg savner dem.

      Knus Maria

Hvad tænker du?

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s